Freelance copy writer med teknisk erfaring i WordPress
Kan du gøre en forskel med ord? Vi søger dig, som vil med på vores rejse.
Lavendla søger en kreativ, strategisk og dansksproget freelance copy writer, der kan styrke vores digitale stemme og formidle vores mission om at “gøre det svære lettere” til endnu flere danskere. Rollen er ikke en traditionel fastansættelse – du indgår som selvstændig konsulent på freelancebasis. Vi arbejder i projektform og har lige nu brug for hjælp i omkring 50 timer.
Som en del af et remote-first team får du frihed til at arbejde, hvor du trives bedst, samtidig med at du bliver en nøglespiller i et nordisk scale-up med klare værdier og høj faglighed.
Om Lavendla
Lavendla er en digital platform, som siden grundlæggelsen i 2014 er vokset til Nordens førende rådgiver inden for begravelse, jura og terapi med ca. 200 medarbejdere på tværs af flere lande.
Vores formål er at gøre det svære lettere for pårørende og klienter, og vores arbejde er forankret i værdierne kvalitet, professionalisme, nærvær og etik samt opmærksomhed, mod og drive.
Om rollen
Som freelance copy writer bliver du den primære pen bag lavendla.dk og vores danske marketingkanaler. Du omsætter forretnings- og brandmål til engagerende indhold, der opbygger tillid hos mennesker i en sårbar situation og positionerer Lavendla som det empatiske, professionelle valg.
Dine arbejdsopgaver
- Udvikle og eksekvere indholdsstrategi for lavendla.dk
- Skrive og optimere SEO-artikler og landingssider
- Anvende data (SEO-indsigter, CTR, konverteringsrater) til løbende at forbedre tekstperformance
Dine kvalifikationer
- 3+ års dokumenteret erfaring som copywriter, content specialist og/eller journalist
- Flydende dansk på skrift og i tale samt professionel på engelsk
- Stærk forståelse for SEO, content-marketing og digital kunderejse
- Indgående teknisk erfaring med WordPress CMS – du kan selvstændigt oprette, redigere og optimere indhold
- Rutineret i at tilpasse tone og budskab til forskellige målgrupper og kanaler
- Vant til at arbejde selvstændigt i et remote miljø og holde stramme deadlines
Personlige egenskaber
- Empatisk formidler, der skriver med nærvær og klarhed – i tråd med Lavendlas værdier
- Kreativ problemløser, der tør udfordre konventioner og tænke “out of the box”
- Detaljeorienteret og kvalitetssøgende, men samtidig handlekraftig og resultatorienteret
Hvad vi tilbyder
- Fuld remote-frihed i hele Danmark med fleksible arbejdstider
- Freelancekontrakt med konkurrencedygtig honorarmodel
- Mulighed for at påvirke et hurtigt voksende brand og gøre en reel forskel for mennesker i sorg
- Engagerede kolleger i Norden
Ansøgningsproces
Send CV, portefølje og en kort motiveret tekst (max 200 ord) senest 30 juni via jobs.lavendla.com. Vi læser ansøgninger løbende og lukker jobbet, når vi har fundet det rette match.
Vi glæder os til at høre fra dig
- Team
- Lavendla Danmark
- Locations
- Aarhus, København, Odense
- Remote status
- Fully Remote

We proudly call ourselves “Lavendlas”. We exist to help people. Together we want to simplify and make it easier for them.
About Lavendla
Lavendla is a digital platform, which in recent years has grown rapidly to the leading agency in the Nordics. With us, customers can easily find service-oriented and professional advisors within funeral, law and therapy. We call ourselves “Lavendlas”, and everything we do is permeated by our desire to make the difficult situation, easier for everyone.
Freelance copy writer med teknisk erfaring i WordPress
Kan du gøre en forskel med ord? Vi søger dig, som vil med på vores rejse.
Loading application form