Freelance jurister til Lavendla - I det meste af Danmark
Vi søger dig, som vil med på vores rejse.
Om os
Hos Lavendla hjælper vi mennesker gennem nogle af livets svære og store overgange ved at yde personlig støtte i svære situationer. Det kan være, når man vil sikre sin familie med et testamente eller en fremtidsfuldmagt, når man skal finde den rigtige løsning omkring særeje eller sameje, ved skilsmisse og bodeling eller når en familie står midt i et dødsbo.
Vores oprindelige udgangspunkt er begravelser. I dag har vi også bevæget os ind på de juridiske behov, der følger med begravelsen og andre områder inden for primært familieret. Vores vision er at skabe overblik, være nærværende og være gode til at forklare, så det svære bliver lettere.
Alt afhængigt af klientens behov og ønsker tilbyder vi juridisk rådgivning både personligt og digitalt.
Har du lyst til at arbejde som freelance jurist og hjælpe familier med at navigere i en for dem ofte svær og uvant situation, så er dette job måske noget for dig!
Stillingen
Lavendla tilbyder en digital platform, der gør det nemt at påtage sig nye opgaver. Modellen er enkel: Vi varetager markedsføring, partnerskaber, fakturering og en del administration, så du som jurist kan fokusere på at levere juridisk ekspertise til klienten.
Du får dine egne sager, hvor du skal sikre, at processen forløber juridisk korrekt og så gnidningsfrit som muligt. Mange klienter er pårørende, som vi allerede har hjulpet igennem begravelsesprocessen, og som nu ønsker vores hjælp til at komme igennem boskifte. Men der kommer også en del henvendelser fra klienter udefra, der ønsker hjælp til mange andre juridiske spørgsmål.
Arbejdet er fleksibelt og selvstændigt, hvilket betyder, at du byder ind på opgaver, når det passer dig. Du aftaler selv en pris med kunden og sender et tilbud som kunden skal acceptere. Og har du først sagt ja til en opgave, er du ansvarlig for hele forløbet.
Arbejdsopgaver
Rådgive klienterne i spørgsmål vedr. diverse juridiske forhold
Påtage dig alle opgaver, såvel administrative som juridiske i forhold til den enkelte opgave
Sikre en problemfri proces og støtte klienten gennem hele forløbet.
Sikre at al rådgivning er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Arbejde fleksibelt i forhold til tid og sted samt fysisk eller digitalt møde.
Hele Danmark
Som freelance jurist arbejder du eksternt fra din egen lokation og kan i princippet påtage dig opgaver i hele landet, da meget kan klares pr. telefon og online. Klienten kan dog også bede om et fysisk møde, hvortil vi har aftaler om mødelokaler rundt om i landet. Det betyder at du i så fald også skal være klar til at køre ud, eller evt. overdrage sagen til en anden jurist, der bor tættere på. Af den årsag søger vi nu jurister i Vestsjælland, på Fyn og i Jylland (bortset fra Aarhusområdet).
Vi søger en jurist der:
Gerne har erfaring inden for dødsbobehandling, eller inden for andre områder af familieret
Er uddannet jurist.
Har egen virksomhed og rådgiverforsikring (eller er villig til at investere i begge dele)
Arbejder selvstændigt og har et skarpt øje for detaljerne.
Kommunikerer klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt.
Forstår at møde klienten med respekt og omsorg,
Lytter og tager hensyn til de involveredes situation og ønsker.
Er digitalt stærk og hurtig til at sætte sig ind i nye systemer.
Trives med at tage ansvar for egne opgaver fra start til slut. Også de administrative opgaver, der følger med.
Vi tilbyder
Vi tilbyder vores jurister en digital platform, der gør det nemt at påtage sig nye opgaver. Modellen er enkel: Vi varetager markedsføring, partnerskaber, fakturering og en del administration, så du som jurist kan fokusere på at levere juridisk ekspertise til klienten.
Fleksibilitet i arbejdstiden og antal arbejdstimer
En professionel og støttende organisation
En meningsfuld opgaveportefølje med fokus på at hjælpe mennesker i en vigtig fase af livet.
Hjælp fra vores centrale support.
Adgang til vores tekniske værktøjer og systemer.
Frihed til selv at aftale pris og omfang med kunden
Konkurrencedygtig honorering.
Sammen gør vi det svære lettere – både for vores klienter og dig.
Sådan ansøger du
For at komme i betragtning til et samarbejde med Lavendla skal du sende dit CV og en kort motiveret ansøgning. Fortæl os, hvorfor du ønsker at arbejde hos Lavendla, og hvordan din erfaring gør dig til den rette.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi frabeder os henvendelser fra rekrutteringsvirksomheder.

- Team
- Lavendla Danmark
- Locations
- København, Aarhus, Odense, Online
- Remote status
- Fully Remote
We proudly call ourselves “Lavendlas”. We exist to help people. Together we want to simplify and make it easier for them.
About Lavendla
Lavendla is a digital platform, which in recent years has grown rapidly to the leading agency in the Nordics. With us, customers can easily find service-oriented and professional advisors within funeral, law and therapy. We call ourselves “Lavendlas”, and everything we do is permeated by our desire to make the difficult situation, easier for everyone.